EUX – to uddannelser i en - VVS-energiuddannelsen

EUX – to uddannelser i en

Vvs-energiuddannelsen giver dig mulighed for at tage to uddannelser på en gang. Du kan tage vvs-energispecialistspecialet som EUX. Det betyder, at du går mere i skole og har mere undervisning i grundfag som matematik og fysik m.v. Til gengæld får du både en studentereksamen og en erhvervsuddannelse som vvs-energispecialist, dvs. to uddannelser på en gang.

EUX-uddannelsen giver dels mulighed for at gøre karriere i branchen, dels adgang til en videregående uddannelse som f.eks. ingeniør eller maskinmester. En EUX-vvs-energiuddannelse tager 4 år og 9 måneder at gennemføre.