Nu åbner DM i Skills for vvs-energilærlinge

Årets største uddannelsesevent er netop blevet sparket i gang i MC H i Herning. Kom helt tæt på eliten af vvs-branchens ungdom, og oplev det bedste af det, din drømmeuddannelse har at byde på.

Nu kan du opleve Danmarks bedste vvs-energilærlinge LIVE! Det sker når DM i Skills løber af stablen i Messe C i Herning fra d. 18.-20. januar. Vvs-energiuddannelsen finder du i Hal J.

Over tre dage skal fire lærlinge dyste i en række opgaver, der viser deltagernes tekniske færdigheder. De fire superlærlinge kommer blandt andet til at arbejde med avancerede intelligente vand- og varmeinstallationer, der kræver stor præcision og teknisk viden, ligesom deres håndværksmæssige færdigheder vil blive sat på en hård prøve.

Til sidst vil et dommerpanel kåre en vinder, som efterfølgende kan kalde sig for Danmarks bedste vvs-energilærling 2018.

Kåringen og præmieoverrækkelsen finder sted lørdag d. 20. januar fra kl. 14 – 15.30, og efterfølgende er der mulighed for at møde vinderen af vvs-energilærlingenes konkurrence ved vvs-energiuddannelsens stand i Hal J.

Du kan se det fulde program for DM i Skills på Skills Danmarks hjemmeside her:

Program DM I Skills 2018

DM I Skills for vvs-energilærlinge er sponsoreret af:


Til nyhedsoversigten