Alle fire vvs-energilærlinge er nu klar til DM i Skills

Kæmpe stort tillykke til Ismail, Jonathan, Lucas og Martin, der har vundet de regionale mesterskaber og nu er klar til at dyste i Bella Center den 16. – 18. januar 2020.

Ismail er lærling hos CHVVS A/S og går på Roskile Tekniske Skole

Jonathan er lærling hos Hovedgård & Omegns VVS og går på Herningsholm

Lucas er lærling hos Jagtvejens VVS og går på TEC

Martin er lærling hos Jens Kristiansen VVS og går på Hansenberg

Vi glæder os til at se jer alle fire i Bella Center den 16. – 18. januar 2020.

DM I SKILLS – DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESEVENT

16. – 18. januar 2020 holder vi det årlige mesterskab for talentfulde unge fra erhvervsuddannelserne. Lærlinge og elever fra hele landet konkurrerer i 45 fag, og publikum træder samtidig ind i et kæmpe eksperimentarium fyldt med aktiviteter, talenter, viden og vejledning om en bred vifte af ungdomsuddannelser – herunder over 80 erhvervsuddannelser. 

Cirka 65.000 folkeskoleelever, unge, forældre, lærere, vejledere, fag- og uddannelsesfolk ventes at besøge DM i Skills, der i år foregår i Bella Center Copenhagen i et tæt samarbejde mellem erhvervsskolerne i hovedstadsregionen, SkillsDenmark, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Læs mere på www.skills2020.dk