Ventilation og indeklima

Ventilation og indeklima

Du er ekspert i indeklima. Du arbejder med avancerede klimaanlæg og måler og indregulerer luftstrømme, så varme og køling bliver fordelt i de rigtige mængder til de rette steder i store bygninger. Du sørger både for opvarmning, afkøling og filtrering af luft, og du hjælper kunden med at spare penge ved at ventilere korrekt.

Du er eksperten, der vejleder kunden om det bedste indeklima og et lavt energiforbrug. Du har mange typer kunder lige fra private til skoler, industrien eller mere specielle anlæg som for eksempel metrobyggeriet. Hvis de opgaver tænder dig, så er specialet ventilationstekniker måske noget for dig.