VVS-energiuddannelsen er en spændende teknisk erhvervsuddannelse med masser af jobmuligheder
VVS-energiuddannelsen varer typisk 4 år, afhængigt af hvilket speciale du vælger. Uddannelsen veksler mellem teoretisk undervisning på en erhvervsskole og oplæring i en virksomhed. Som VVS-energilærling får du løn under hele uddannelsen.
Med en VVS-energiuddannelse er du sikret god løn og jobmuligheder i en spændende branche i rivende udvikling, hvor du kommer til at bruge både hænderne og hovedet.
Du er med til at gøre vores bygninger og installationer moderne og intelligente med den nyeste teknologi og design. Du kan blandt andet komme til at beregne, designe og installere alt lige fra spændende blikfacader og kunstneriske kobberspir til de mest moderne badeværelser og avancerede klima- og ventilationsløsninger.
Alt sammen med de mest energieffektive løsninger, der sørger for, at vi alle sparer på energien. Med en VVS-energiuddannelse er du med til at give en bedre verden videre
TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- og Rørarbejderforbundet står bag VVS-energiuddannelsen og sikrer løbende, at uddannelsen er tidssvarende og matcher kompetencebehovene på arbejdsmarkedet.
3 gode grunde til at vælge en VVS-energiuddannelse
- Giv en bedre verden videre
- Vær med til at sikre den grønne omstilling
- Skab sammenhæng mellem teknologi og mennesker
Jobområder
Som VVS-energiuddannet kan du arbejde med en lang række spændende jobområder i en alsidig branche. VVS-energiuddannelsen er også et springbræt til mange muligheder. Du kan læse videre, blive selvstændig og meget mere.
Mulighederne er mange. Her kan du se en række af de mange jobmuligheder, VVS-branchen tilbyder.
Teknologi, bad og design
Du har sans for design og arbejder med tekniske løsninger til fremtidens intelligente bygninger. Du designer og installerer eksklusive badeværelser og ved alt om optimering og vedvarende energi.
Service
Du holder af nye udfordringer. To dage er sjældent ens. Du er god til og kan lide at kommunikere med kunder. Dine arbejdsopgaver er alsidige, og du har berøring med mange former for VVS-arbejde.
Ventilation og indeklima
Du skaber det gode indeklima i vores bygninger med så lavt et energiforbrug som muligt. Du holder luften ren og sørger for den rette temperatur og høj komfort.
Energi og optimering
Bygningsinstallationer
Du er med, når der bygges nyt eller renoveres på vand- og varmeinstallationer med den nyeste teknologi og styring. Du kan varetage vedligeholdelse og optimere driften på eksisterende installationer.
Tag og facade
Du har sans for design og håndværkets kunst og kan lide at bevæge dig på byens tage. Du har det store overblik, når du forskønner spir, tårne, tage og facader med pladearbejde i fx kobber, zink eller aluminium.
Karrieremuligheder
VVS-energiuddannelsen har fire specialer
Nyheder

”VVS-energifaget er meget mere, end de fleste tror”
20-årige Benjamin Caravella stiller op til DM i Skills 2026 i VVS-energifaget. Han glæder sig til at udvikle sig fagligt, konkurrere mod nogle af de dygtigste VVS-energilærlinge i Danmark og vise faget frem for mange flere unge.

Når problemet løses, mærker Jesper den faglige stolthed
19-årige Jesper Clausen stiller op til DM i Skills 2026 i VVS-energifaget. For ham handler det om at mestre sit håndværk og levere løsninger, der gør en konkret forskel.

“Jeg troede, VVS bare var lokummer og kloakker” – Patrick vil vise, hvad faget egentlig kan ved DM i Skills
25-årige Patrick Skou Jensen stiller op til DM i Skills 2026 for at vise, at VVS-energifaget rummer både varmepumper, energieffektive løsninger og et stolt håndværk med bred faglighed.
