Andreas vinder sølv til EuroSkills 2025

Efter tre dages intens konkurrence i Herning kunne Andreas Fredberg Pedersen lørdag aften stille sig på podiet og modtage en sølvmedalje til EuroSkills 2025.

Den 21-årige VVS-energispecialist fra Vittrups Smedie og VVS deltog i kategorien Plumbing and Heating, hvor han dystede mod 15 af Europas dygtigste unge. Til sidst måtte han kun se sig slået af østrigeren Johannes Gstrein – og kunne dermed fejre en imponerende andenplads.

– Det er meget federe, end jeg havde regnet med. Jeg er megatilfreds med en andenplads, lød det begejstret fra Andreas kort efter, at medaljen var kommet om halsen i Jyske Bank Boxen.

EuroSkills samlede mere end 600 unge fra 32 lande, og konkurrencen i Herning har krævet lang og målrettet forberedelse. For Andreas har det betydet to års intensiv træning, først frem mod sejren ved DM i Skills og siden mod det europæiske mesterskab.

At stå på podiet i Herning var derfor ikke bare kulminationen på tre hårde konkurrencedage, men også afslutningen på et langt og krævende forløb.

Resultatet er derfor ikke blot et øjebliksbillede fra konkurrencen, men også et bevis på et langt og målrettet arbejde.

Kæmpe tillykke, Andreas!