EUD-elever tilbage i værkstederne
Med fase 2 af genåbningen er der igen liv i værksteder og faglokaler på erhvervsskolerne og i værelserne på skolehjemmene.
Genåbningen er godt nyt for elektriker- og vvs-energilærlinge, der fra mandag den 18. maj får mulighed for at deltage i praktisk undervisning på:
- Grundforløbets 1. del
- Grundforløbets 2.del
- Grundforløb +
- Hovedforløb, herunder:
- Skolepraktik
- Certifikatfag og delsvendeprøver, der gennemføres tidligere end det sidste år af elevens uddannelse
Genåbningen i fase 2 omfatter alene praktisk undervisning al anden undervisning foregår stadig som fjernundervisning. Det er op til den enkelte skole at vurdere, hvad der er praktisk undervisning og dermed omfattet af genåbningen.
Prøver i grundfag aflyses og standpunktskarakterer ophøjes til prøvekarakter. Skolen kan vælge mellem at afholde grundforløbsprøven og prøver i uddannelsesspecifikke fag eller at aflyse og ophøje standpunktskarakteren til prøvekarakter.