REMS er igen i år stolt sponsor for vvs-energiuddannelsen ved DM i Skills, hvor fire af landets
dygtigste vvs-energispecialistlærlinge vil være samlet. De fire konkurrerende lærlinge får
fornøjelsen af at arbejde med bukkemaskiner og andet specialværktøj, som sponsoreres af REMS.
Værktøj, som er højt værdsat i branchen på grund af dets innovative teknologi og høje kvalitetsstandard. Udover bukkemaskiner og værktøj udlodder REMS også en stor præmie til vinderen af DM i Skills for vvs-energispecialistlærlinge. REMS sponserer også værktøj til vvs-installationsteknikernes demonstrationsstand, hvor besøgende kan komme helt tæt på faget.
REMS er en af de førende producenter af maskiner og værktøjer til rørbearbejdning, og kravene
som stilles hertil er høje. De har mere end 110 års erfaring med at løse deres opgaver
kompetent og ansvarsbevidst. Med deres innovative produkter og visionen om at ”REMS skal være bedre”, lykkes de igen og igen med at lægge sig i spidsen for de tekniske fremskridt. Derfor er det også naturligt, at REMS bakker op om en spændende og attraktiv vvs-energiuddannelse, der skaber sammenhæng mellem mennesker og den teknologi, der udgør fremtidens grønne løsninger.