Ny vvs-energiuddannelse
Med den nye uddannelse er kompetenceniveauet for hovedforløbet på uddannelsens fire specialer hævet markant og profilerne i de enkelte specialer er blevet tydeligere.
Nye kompetencer for alle fire specialer:
- Større fokus på bæredygtighed, det vil fx sige: klimasikring, cirkulært byggeri, afløbsinstallationer/skybrudssikring, genbrugsvand/gråt vand og CO2-udledning.
- IoT og datahåndtering; intelligente installationer, dataopsamling, systematisering af data, datasikkerhed m.v.
- Større fokus i alle fag på dokumentation og kvalitetssikring af eget arbejde.
- Nye fællesfag: Erhvervsinformatik og Teknologiforståelse, der skal give indblik i ny teknologi indenfor vvs-branchen.
- Obligatorisk certifikat til gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) på grundforløb 2.
- Mere fokus på kundeservice og at forstå kundernes behov for hele tekniske løsninger.
- Obligatoriske certifikater på alle specialer (undtagen blikkenslager og vvs-specialet).
- Alle beståede certifikater kommer til at fremgå af svendebrevet.
Du kan læse mere om nye elementer på de enkelte specialer i vores brochure til virksomheder.