Svendebreve sendes til lærlingen på virksomhedens adresse
EVU sender e-mail til virksomhederne, når svendebrevet er på vej.
Undervisningsministeriet har ændret på regler vedr. udsendelse af svendebreve. Det betyder, at EVU fremover skal sende svendebrevet direkte til virksomhedens adresse, att. lærlingen.
Samtidig med at brevet sendes fra EVU, vil virksomheden modtage en e-mail med orientering om, at svendebrevet er på vej med posten. Denne e-mail har til formål, at virksomheden kan aftale med lærlingen, at svendebrevet først overrækkes på dagen, hvor lærlingen er udlært, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden har tradition for at festligholde begivenheden.